Ulla Brita Gregersen: Generationer gør hinanden godt

– Det er ikke sundt kun at færdes i sin egen generation. Gamle kan blive vældig forstokkede og stivsindede, men sammen med unge bliver man mere fleksibel. Og det samme gælder unge. Derfor er det vigtigt at gøre noget sammen, siger Ulla Brita Gregersen.

Igennem tre årtier var hun den karismatiske leder af et vildtvoksende, kreativt og aktivistisk pensionistarbejde i Viborg.  Listen over de projekter, hun og byens aktive seniorer fik sat i værk fra begyndelsen af 1970erne og frem til 2005 er overvældende. Mange af dem gik på tværs af generationer og involverede både børn og gamle.

Da det gik hedest til, samlede hun hver uge mere end hundrede pensionister i alderen 60 til 90 til de fem forskellige studiekredse under LOF, som hun holdt i kog på én gang.

Læs temaartiklen i Play Family, oktober 2011

Pensionister adopterede skoleklasse i Overlund

Lærer Kirsten Grauslund lod sin klasse adoptere af en gruppe pensionister, som kom på besøg mindst fire gange om året fra første til sjette klassetrin og deltog i alverdens aktiviteter med børnene.

Adoptiv-klasser

Børn og gamle lavede gruppearbejde, løste opgaver, spillede teater og gik på museum sammen og lærte af hinanden både menneskeligt og fagligt. Tre klasser nåede igennem sådan et seksårigt forløb fra samarbejdet begyndte først i 1980erne til det stoppede i 2005.

– Det var meget inspirerende rent fagligt. Jeg følte, jeg kunne bruge det næsten ubegrænset i undervisningen, og samtidig var der også meget læring og glæde i mødet mellem børn og gamle, siger Kirsten Grauslund.

– Jeg håber og tror, mine elever er blevet mere tolerante af det, og at den tætte kontakt med ældre mennesker har lært dem ikke at sætte andre i bås på grund af alder. Og det er en stor kvalitet i det samfund, vi lever i dag.

Kirsten Grauslund fortæller om adoptivklasserne i min bog om generationsmødet mellem børn og gamle, som kommer på Bogforlaget Frydenlund i foråret 2011.