Pensioneret revisor på job som professionel bedstefar

Læs om Poul Linnnemann på Mercantec i Kristeligt Dagblad 8.2.2011  
– også i Revisorbladet, Juni 2011

Efter 40 år i revisorbranchen skriver Poul Linnemann nu professionel bedstefar” på visitkortet. Fire dage om ugen passer han et halvdagsjob som social mentor på Erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

Teenagedrenge med kasketter eller morgenhår hænger foran computerne, sidder bøjet over strømkredsløb eller løser opgaver ved gruppebordene i House of Technology på Erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

En ældre mand går omkring mellem bordene, småsludrer med nogle og følger med i, hvordan det går den enkelte. Det er Poul Linnemann på 68. Han er pensioneret revisor med jobtitlen ”bedstefar”. De sidste fire år har det været hans arbejde at støtte de unge i afdelingen for elektronik og IT på det menneskelige og sociale plan, så de bedre kan klare uddannelsen.

Det er lykkedes over al forventning godt. I 2007 droppede næsten hver tredje elev uddannelsen, og derfor satte skolen en stribe initiativer i gang for at holde på de svageste elever, bl.a. ordningen med bedsteforældre. Siden de kom til, er frafaldet dykket til 15 procent i 2010.

Klik og læs om “bedstemor” Jonna i Ældresagen Nu, feb. 2011, side 25-27

Mercantec udvider staben af ansatte “bedsteforældre”

Indslag i DR Midt & Vest 20.11.2010  Mercantec-kager_500

Erhvervsskolen Mercantec i Viborg udvider nu sin succesfulde ordning med at ansætte pensionister som  “bedsteforældre” til HTX og  HH.

Eleverne på teknisk gymnasium og handelsskolen får fremover tre nyansatte ”bedsteforældre” at læne sig op ad, når tingene går skævt eller skolelivet bliver for svært.

Mercantec har i de senere år haft overvældende gode resultater med at ansætte pensionister og efterlønnere i deltidsstillinger som en slags sociale mentorer for de unge. Bedsteforældrene har – sammen med en række andre tiltag – fået frafaldet på de tekniske uddannelser til at styrtdykke fra 30 til 12 pct.

De tre nye ”bedster” er fundet og tiltræder i løbet af kort tid. Dermed kommer skolens senior-stab op på i alt 18 bedsteforældre af begge køn. Deres opgave er at støtte elever, som har det svært, snakke med dem, der føler sig uden for og at hjælpe til i undervisningen.

Ulla Brita Gregersen: Generationer gør hinanden godt

– Det er ikke sundt kun at færdes i sin egen generation. Gamle kan blive vældig forstokkede og stivsindede, men sammen med unge bliver man mere fleksibel. Og det samme gælder unge. Derfor er det vigtigt at gøre noget sammen, siger Ulla Brita Gregersen.

Igennem tre årtier var hun den karismatiske leder af et vildtvoksende, kreativt og aktivistisk pensionistarbejde i Viborg.  Listen over de projekter, hun og byens aktive seniorer fik sat i værk fra begyndelsen af 1970erne og frem til 2005 er overvældende. Mange af dem gik på tværs af generationer og involverede både børn og gamle.

Da det gik hedest til, samlede hun hver uge mere end hundrede pensionister i alderen 60 til 90 til de fem forskellige studiekredse under LOF, som hun holdt i kog på én gang.

Læs temaartiklen i Play Family, oktober 2011

Fire pensionister tog fem år ekstra i skolen med de unge

Senior-junior

Folkeskolelærer Birthe Jensen inviterede i 1993 fire pensionister til at blive seniorelever i hendes femteklasse. De fulgte klassen i tykt og tyndt gennem i fem år. Nu har unge og gamle evalueret udbyttet at det usædvanlige generationsmøde.

Der var stor gensynsglæde da tre unge og to gamle elever fra klassen mødtes en lørdag i oktober 2010 til en rundbordssamtale om deres fælles skoleerfaringer. De havde ikke set hinanden, siden skoleafslutningen i 1998. De tre unge elever er nu alle 28. De to gamle er henholdsvis 78 og 83. Alle var enige om, at den tætte kontakt mellem generationerne havde givet dem noget meget værdifuldt med videre i livet.

Eleverne havde stor glæde af at være sammen med voksne, der havde tid, lyst og ro til at lytte og være sammen med dem. Nu, hvor de som voksne ser tilbage på årene med seniorelever i klassen, synes de også, det har gjort dem mere tolerante og givet dem større forståelse for livets faser og respekt for de gamle.

Senioreleverne nød at være i tæt kontakt med børn på et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke selv havde børnebørnene i nærheden. De følte sig værdsat ved at blive brugt og indgå i en forpligtende social sammenhæng.

Rundbordssamtalen mellem junior- og seniorelever og deres gamle lærer kan du læse i min bog om Generationsmødet, som udkommer på forlaget Frydenlund i foråret 2011.