Generationernes Hus i Aarhus: Første spadestik 5. januar 2017

Læs mere om Generationernes Hus

generationernes hus 5

Fredag den 5. januar 2017 kl. 13 bliver første spadestik til byggeriet af Generationernes Hus taget i Aarhus Ø, den nye bydel på havnen.

Bygherrene betegner det kommende Generationernes Hus i Aarhus som unikt, fordi det kommer til at rumme beboere i alle aldre og fællesskaber for alle generationer. Byggeriet, der bliver indledt i den første uge af januar 2017 ventes færdigt i 2020.

“Det er første gang i Danmark, at der bliver skabt rammer for et mix af alle generationer og mennesker med forskellig baggrund og behov i samme hus. Aarhus skaber et unikt og attraktivt tilbud til mennesker, som vil mødes og indgå i fællesskaber. Generationernes Hus vil samtidig åbne sig for naboerne på Aarhus Ø,” siger Birgitte Andreasen, projektchef for Generationernes Hus forud for begivenheden.

Tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening  står bag byggeriet, som kommer til at  indeholde 304 almene boliger til unge, familier, ældre og voksne med handikap. Desuden bliver der daginstitutioner i forbindelse med huset med plads til 150 børn.

Generationernes Hus bliver bygget i en totalentreprise på 365 millioner kroner af byggefirmaet JFP, Jørgen Friis Poulsen A/S Herning og arkitekterne er KPF Arkitekter AS og RUM as. Bygherrerne er Aarhus Kommune ved magistratsafdelingerne Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg samt Brabrand Boligforenin

Program for første spadestik
Tid: 5. januar 2017 kl. 13-15
Sted: Thit Jensens Gade 1, 8000 Aarhus C.

• 13.00 – 13.20 Teltet åbner med musik og sang
• 13.20 – 13.30 Taler ved bygherrer og byggefirmaet JFP
• 13.30 – 13.45 Første spadestik
• 13.45 – 15.00 Reception

 Offentligt arrangement

 

Tretten børn dyrker have på demenshjem med 107 beboere

Læs mere på Haver til Mavers hjemmeside

Børn fra Harreskovskolen dyrker grønsager sammen med beboere i Demenshjemmet Bakkegården. Foto: Haver til Maver

Børn fra Harreskovskolen dyrker grønsager sammen med beboere i Demenshjemmet Bakkegården. Foto: Haver til Maver

Hareskovskolen i Værløse samarbejder med demenscenteret Bakkegården i Bagsværd om et Haver til Maver-projekt, hvor børnene har dyrkningskasser i hjemmets have sammen med beboerne 

Af Ulla Skovsbøl

Tretten børn, som har det svært i skolen, har fået et udendørs frirum på demenscenteret Bakkegården i Bagsværd sammen med beboerne. Børnene går i 0.-2. klasse på Hareskovskolen i Værløse og har alle sammen særlige behov og udfordringer.

I 2016 har de tretten børn dyrket forskellige afgrøder i ti plantekasser, som er etableret i Hhjemmets have i samarbejde med Haver til Maver. Eleverne passer afgrøderne, og Bakkegårdens beboere kommer ud og er med til det, hvis de har lyst.

Børn Fra Hareskovskolen laver mad i udekøkken på Demenscenter Bakkegården. Foto: Ulla Skovsbøl

Børn Fra Hareskovskolen laver mad i udekøkken på Demenscenter Bakkegården. Foto: Ulla Skovsbøl

Demenscenteret Bakkegården har 107 beboere, som alle lider af demenssygdomme, men mange af dem er meget optagede af børnene og deres haveaktiviteter og er glade for deres havebesøg. Læs resten

24 unge studerende er flyttet på plejehjem i Risskov med de gamle

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Erna Bramstrup og Line Nørup er begge beboere i Plejehjemmet Hørgården i Risskov. Foto: Ulla Skovsbøl

Plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov har udlejet 24 forældede plejeboliger til unge studerende. Initiativet skal skabe mere kontakt og forståelse mellem generationer. Samtidig får de unge en billig husleje, og plejehjemmets utidssvarende boliger gør nytte.

Af Ulla Skovsbøl

Line og Erna går tur hver tirsdag. Tempoet er adstadigt, når Erna Bramstrups 93-årige ben bestemmer farten, men Line Nørup på 21 har viljen og tålmodigheden til at sætte farten lidt ned midt i sin travle hverdag som universitetsstuderende.

Selv om aldersforskellen mellem de to kvinder er mere end 70 år og deres livssituationer er vidt forskellige, er de så småt ved at opbygge et venskab, der ind til videre indebærer, at de drikker kaffe og går tur sammen én gang om ugen. Måske bliver det til mere, for de to er næsten naboer på Plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov, hvor de begge er begge er flyttet ind for nylig.

Erna Bramstrup har måttet opgive sin treværelseslejlighed, fordi hun ikke længere var tryg ved at bo alene, og Line Nørup er flyttet til Aarhus fra Fredericia for at læse Cognitive Science på Aarhus Universitet. Hun havde brug for en billig kollegielejlighed, og det tilbød Hørgården i en bygning, som venter på renovering.

Huslejen på 3000 kr. om måneden var tiltrækkende, men det var den utraditionelle boform også, for Line Nørup synes, der ligger en spændende udfordring i at bo dør om dør med mennesker i en helt anden livsalder og situation.

”Det er en lidt speciel mulighed, vi har fået ved at kunne bo her,” siger hun.  ”De eneste, jeg kender på Ernas alder, er mine egne bedsteforældre, som er i 80´erne, og nu hvor jeg er flyttet til Aarhus, ser jeg ikke min familie så tit. Jeg synes det er rart at kunne være noget for nogle ældre mennesker her, hvor jeg bor, men man går jo ikke bare uden videre ind på et plejehjem og møder nogen, hvis man ingen kender i forvejen,” siger hun. Læs resten

Hollandsk plejehjem har fem års erfaring med unge som beboere

I byen Deventer i Holland har plejehjemmet Humanitas Deventer gennem fem år haft seks unge studerende boende sammen med de gamle beboer. Det har været en stor succes.

Af Ulla Skovsbøl

Et usædvanligt eksperiment på det hollandske plejehjem Humanitas Deventer, startede med en bygningsrenovering: Plejehjemmet skulle renovere de ældres lejligeheder, De skulles slås sammen til dobbelt størrelse for at leve op til nye standarder, og efter renoveringen var der ét værelse for enden af hver gang, som ikke kunne bruges til plejeboliger. Det gav plehjemmets direktør en ide, der gennem de seneste fem år har fået international bevågenhed fortæller Peter Daniels, der er talsmand for det hollandske plejehjem. De ekstra værelser blev lejet til unge studerende.

”Vores direktør inviterede unge studerende til at bo i de værelser, vi fik til overs, og nu har vi i har seks unge beboere ad gangen. Selv om det er et stort plejehjem med 160 gamle beboere og lige så mange medarbejdere, har det betydet store forandringer,” siger Pieter Daniels, talsmand for plejehjemmet Humanitas Deventer.

En kulturforandring

De unge har været med til at gøre selve kulturen på plejehjemmet mere åben og inkluderende. På det hollandske plejehjem betaler de unge ikke husleje, og de er ikke forpligtede til at deltage i frivilligt arbejde. Det eneste, de har altid har ansvaret for, er at anrette og servere cateringmad til 60 gamle beboere, som hver dag spiser frokost og aftensmad sammen.

”De unge skal ikke fungere som frivillige, for dem har vi i forvejen 200 af, og de skal heller ikke lave medarbejdernes arbejde. Hele pointen er, at de skal være sig selv som gode naboer på lige fod med de andre beboere. De skal drikke kaffe og spille kort med dem, som man gør med sine venner og hjælpe til, når nogen har brug for det på samme måde, som man hjælper sine naboer i en gammeldags landsby, siger Peter Daniels.

Eksperimentet i Deventer har fået stor opmærksomhed ikke kun i Holland. Medier i mange lande har fortalt historien om det usædvanlige projekt:

Se flere videoer om generationsmøderne i Holland:

Læs resten