Harry Pape har passet børn i 50 år og bliver ved som pensionist

Læs historien i Kristeligt Dagblad og i Bladet Skolebørn

Harry Pape blev pædagog ved et tilfælde, men det viste sig at være hans rette hylde. Han har passet børn og unge i 50 år, han elsker det, og i en alder af 76 er han nu frivillig børnepasser i Ørum, hvor han bor.

Fire eftermiddage om ugen er den lokale hal – Tjelehallen – i den lille by Ørum mellem Randers og Viborg åben efter skoletid for børn fra fjerde klasse og opefter. 23 frivillige pensionister skiftes til at tage sig af dem, hjælpe dem med lektier, spil og sport eller bare hygge med dem.

Det er et gratis tilbud, som 20-25 børn benytter sig af hver dag. Ideen bag ordningen er udviklet af halbestyreren, Bent Grønbechs ide, men det var ikke blevet til noget, uden en ihærdig indsats fra ægteparret Harry og Gurli Pape.

Læs hele artiklen fra Kristeligt Dagblad her:

Pædagog ved et tilfælde

Af Ulla Skovsbøl

Matthias bøjer sig koncentreret frem. Han holder ubesværet på køen og giver den sorte ko et let stød, så den glider over bordet og sender hans egen røde brik direkte i nettet. Matthias er en rutineret bobspiller. Det er Dishaan på den anden side af bordet ikke. Han fægter med køen og fedter med de grønne brikker, uden at de kommer i net.

– Jeg kan ikke, sukker han opgivende.

Læs resten

Pensionister passer børn hallen

Læs den i marts 2011 af bladet Skolebørn

Fire eftermiddage om ugen tilbyder Tjelehallen i Ørum gratis pasning af børn fra fjerde klasse og op efter. Frivillige pensionister holder øje med dem og hjælper med lektier, spil og sport.

I alt 23 pensionister skiftes i hold på tre til at være på vagt i den frivillige og gratis pasnings, som hallen tilbyder byens skolebørn fra og med fjerde klasse fire eftermiddage om ugen. Ordningen er blevet til på initiativ af hallens formand Bent Grønbech, og to kendte skikkelser i lokalsamfundet, Gurli og Harry Pape, har mobiliseret pensionisterne.

– Vi har en hal, som ellers ville stå tom til ud på eftermiddagen, vi havde børn, der rendte rundt uden opsyn i byen efter skole, og vi havde pensionister med masser af god tid, så den her ordning lå jo lige til højrebenet, forklarer halformanden Bent Grønbech.

Han synes, generationerne har alt for lidt at gøre med hinanden, og for ham er det vigtigste ved pasningsordningen, at den bygger bro over generationskløften.

Fordelene ved ordningen:

  • – Børn, der ikke går i klub, får et alternativt pasningstilbud.
  • – Børnene får bedre mulighed for at dyrke sport og få motion.
  • – Hallen bliver udnyttet i de timer, hvor den ellers står tom.
  • – Pensionisterne får en meningsfuld fritidsbeskæftigelse
  • – Børnene får voksenvenner i aldersgruppe, de ikke så ofte møder.
  • – Skellet mellem generationerne bliver nedbrudt.

Ulla Brita Gregersen: Generationer gør hinanden godt

– Det er ikke sundt kun at færdes i sin egen generation. Gamle kan blive vældig forstokkede og stivsindede, men sammen med unge bliver man mere fleksibel. Og det samme gælder unge. Derfor er det vigtigt at gøre noget sammen, siger Ulla Brita Gregersen.

Igennem tre årtier var hun den karismatiske leder af et vildtvoksende, kreativt og aktivistisk pensionistarbejde i Viborg.  Listen over de projekter, hun og byens aktive seniorer fik sat i værk fra begyndelsen af 1970erne og frem til 2005 er overvældende. Mange af dem gik på tværs af generationer og involverede både børn og gamle.

Da det gik hedest til, samlede hun hver uge mere end hundrede pensionister i alderen 60 til 90 til de fem forskellige studiekredse under LOF, som hun holdt i kog på én gang.

Læs temaartiklen i Play Family, oktober 2011

Fire pensionister tog fem år ekstra i skolen med de unge

Senior-junior

Folkeskolelærer Birthe Jensen inviterede i 1993 fire pensionister til at blive seniorelever i hendes femteklasse. De fulgte klassen i tykt og tyndt gennem i fem år. Nu har unge og gamle evalueret udbyttet at det usædvanlige generationsmøde.

Der var stor gensynsglæde da tre unge og to gamle elever fra klassen mødtes en lørdag i oktober 2010 til en rundbordssamtale om deres fælles skoleerfaringer. De havde ikke set hinanden, siden skoleafslutningen i 1998. De tre unge elever er nu alle 28. De to gamle er henholdsvis 78 og 83. Alle var enige om, at den tætte kontakt mellem generationerne havde givet dem noget meget værdifuldt med videre i livet.

Eleverne havde stor glæde af at være sammen med voksne, der havde tid, lyst og ro til at lytte og være sammen med dem. Nu, hvor de som voksne ser tilbage på årene med seniorelever i klassen, synes de også, det har gjort dem mere tolerante og givet dem større forståelse for livets faser og respekt for de gamle.

Senioreleverne nød at være i tæt kontakt med børn på et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke selv havde børnebørnene i nærheden. De følte sig værdsat ved at blive brugt og indgå i en forpligtende social sammenhæng.

Rundbordssamtalen mellem junior- og seniorelever og deres gamle lærer kan du læse i min bog om Generationsmødet, som udkommer på forlaget Frydenlund i foråret 2011.