Generations-Huset Nyvang i Randers åbnet med maner

Huset Nyvang, et eksperimenternede byggeri i Randers, som kombinerer et demens-plejehjem med en stor børneinstitution blev indviet med maner den 9. marts 2018. 

Huset Nyvang i Randers bliver hjem for 60 ældre beboere med demenssygdomme og hverdagsramme for 100 børn i en integreret institution. Foto: Ulla Skovsbøl

Randers er blevet foregangskommune inden for generationsmøder med indvielsen af Huset Nyvang, som skal være rammen om møder mellem børn og gamle i hverdagen.

Huset er bygget som en demenslandsby med 60 lejligheder i fire huse. Den er indrettet efter hollandsk forbillede og bygger på de samme ideer som den verdenskendte demenslandsby i Hogeweyk.

Huset Nyvang er  ikke bare et hus, men snarere et boligområde med en lille butik, frisør, bager, og kulturhus. Beboerne får dermed følelsen af et almindelig hverdagsliv, selv om det er i beskyttede rammer, hvor der er er lagt stor vægt på genkendeligheden.

Hvert hus har sit eget åbne gårdmiljø som fungerer som beboernes have. Idéen er at efterligne et almindeligt parcelhuskvarter.

Det bliver også et miljø, hvor man der hverdag bliver mulighed for kontakt mellem børn og gamle.

“På de få uger, vi har været i huset, har vi allerede oplevet nogle skønne eksempler på generationsmøder – både arrangerede og spontane. Børnene har været på besøg hos de gamle til fastelavn, og da der faldt sne, gav det ene masse glæde og opmærksomhed fra de gamle, at børnene kom ud og byggede snemænd foran deres vinduer,” siger Rikke Berg Christensen, der er leder af plejehjemmet.

Sammen med kollegaen Karen Lis Holdgaard Rasmussen, som er pædagogisk leder  for børneinstitutionen, har hun planer om at udvikle et tæt samarbejde om generationsmøder mellem børn og beboere.

Rikke Berg Christensen, der er leder af det nye plejehjem og Karen Lis Holdgaard Rasmussen er, leder af børnenstitution i Huset Nyvang kommer til at arbejde tæt sammen om generationsmøderne. Foto: Ulla Skovsbøl

 

 

Der har været rift om pladserne i plejehjemsdelen af Huset Nyvagn, og nogle af de nyindflyttede beboere gik med til indvielsen. Foto: Ulla Skovsbøl