Pensioneret revisor på job som professionel bedstefar

Læs om Poul Linnnemann på Mercantec i Kristeligt Dagblad 8.2.2011  
– også i Revisorbladet, Juni 2011

Efter 40 år i revisorbranchen skriver Poul Linnemann nu professionel bedstefar” på visitkortet. Fire dage om ugen passer han et halvdagsjob som social mentor på Erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

Teenagedrenge med kasketter eller morgenhår hænger foran computerne, sidder bøjet over strømkredsløb eller løser opgaver ved gruppebordene i House of Technology på Erhvervsskolen Mercantec i Viborg.

En ældre mand går omkring mellem bordene, småsludrer med nogle og følger med i, hvordan det går den enkelte. Det er Poul Linnemann på 68. Han er pensioneret revisor med jobtitlen ”bedstefar”. De sidste fire år har det været hans arbejde at støtte de unge i afdelingen for elektronik og IT på det menneskelige og sociale plan, så de bedre kan klare uddannelsen.

Det er lykkedes over al forventning godt. I 2007 droppede næsten hver tredje elev uddannelsen, og derfor satte skolen en stribe initiativer i gang for at holde på de svageste elever, bl.a. ordningen med bedsteforældre. Siden de kom til, er frafaldet dykket til 15 procent i 2010.

Klik og læs om “bedstemor” Jonna i Ældresagen Nu, feb. 2011, side 25-27