Ny film om generationsmøder

Ny undervisningsfilm til faggrupper i plejesketoren handler bl.a. om mødet mellem børn og gamle og bogen Generationsmødet, som udkommer på Forlaget Frydenlund i maj 2010TV-producent Morten Hjertholm og Storyboard Film Production har netop usent otte nye DVD film med den overordnede titel ”Livets Efterår”. De handler om ældrepleje i Danmark og henvender sig til alle faggrupper indenfor plejesektoren.

I den fjerde film, Stjernestunder, fortæller jeg om min bog Generationsmøder og om de spændende projekter, den handler om, som involverer børn og gamle.

Læs mere her

Skolebørn på Isle of Man indsamler de gamles erindringer

Skolebørn på Isle of Man interviewer øens gamle indbyggere i et ambitiøst erindringsprojekt, The Tell Me Project. Det skal  sikre historien for eftertiden og bygge bro over generationskløften.

Tellme-500
Foto: Andrew Barton

Udrustet med lydoptagere og mikrofoner rykker børn og unge fra fem år og opefter ud for at udspørge øens gamle indbyggere om landbrug før i tiden, sundhed og sygdom i gamle dage og om deres erindringer fra anden verdenskrig.

The Tell Me Project vil bevare historien levende for Isle of Mans ca. 82.000 indbyggere og signalere, at de ældre medborgeres liv og erfaringer er værdifulde i forhold til nutiden og det omgivende samfund. Men ifølge projektets koordinator Elizabeth Flynn er det allervigtigste formål at bygge bro over generationskløften.

Organisationen Age Concern har stillet en bus til rådighed, der er blevet indrettet som rullende radiostudie, og en journalist fra øens lokalradio har givet børnenes lærere et kursus i interviewteknik. Alle lydhistorierne bliver lagt ud på internettet, der er blevet udgivet to bøger med erindringer, og en tredje er på vej. Øens museumsvæsen er også med i arbejdet.

Projektets idemand og hovedsponsor er erhvervsmanden Hugh Davidson, som ser et kæmpe potentiale i mødet mellem børn og gamle.

– Børnene spørger om andre ting end voksne, og de gamle svarer også på en anden måde, når de taler med et barn. Derfor bliver det nogle anderledes og tit ret interessante interviews, der kommer ud af det, forklarer han.

The Tell Me Project har foreløbigt fungeret i fire år. Davidsons familiefond bruger mange penge på det, og han er indstillet på at blive ved med at sponsorere det nogle år endnu.

Læs mere om The Tell Me Project i min bog Generationsmødet, som udkommer på Forlaget Frydenlund i 2011