Efterskolelever digter tænksomt om alderdommen

Lyt til eleverne og deres musik: Klik på de markerede links i teksten.

For andet år i træk optrådte unge musiktalenter fra Båring Rytmiske Efterskole for plejehjemsmedarbejdere med sang, musik og digte om alderdommen.

Efterskoleleverne høstede bragende klapsalver fra plejehjemsledere og sosu-sassitenter på et netværksseminar for de plejehjem der arbejder med plejefilosofien Eden Alternative. Temaet alderdom appellerede i overraskende grad til de unge, som selv står på tærsklen til voksenlivet.

Samarbejdet mellem efterskolen og netværket af plejehjemsmedarbejdere har nu stået på i over et år, fortæller Aase Porsmose, som er konsulent i Eden Alternative.
KLIK OG LYT: Aase Porsmose fortæller

For eleverne fra Båring har det været uvant men også spændende at skulle sætte sig ind i gamle menneskers liv og tanke gang, fortæller Christian, Cecilia, Caroline og Sara, der alle optrådte for plejehjemsmedarbejderne.
KLIK OG LYT Efterskoleelever fra Båring fortæller

Hør Christian og Carolines sang om den sidste del af livet.
KLIK OG LYT: Sangen “Selv om du er gammel nu”

Unge fra Båring Rytmiske Efterskole medvirker i bogen Generationsmøder, som udkommer på forlaget Frydenlund i maj 2011.

Pensionister passer børn hallen

Læs den i marts 2011 af bladet Skolebørn

Fire eftermiddage om ugen tilbyder Tjelehallen i Ørum gratis pasning af børn fra fjerde klasse og op efter. Frivillige pensionister holder øje med dem og hjælper med lektier, spil og sport.

I alt 23 pensionister skiftes i hold på tre til at være på vagt i den frivillige og gratis pasnings, som hallen tilbyder byens skolebørn fra og med fjerde klasse fire eftermiddage om ugen. Ordningen er blevet til på initiativ af hallens formand Bent Grønbech, og to kendte skikkelser i lokalsamfundet, Gurli og Harry Pape, har mobiliseret pensionisterne.

– Vi har en hal, som ellers ville stå tom til ud på eftermiddagen, vi havde børn, der rendte rundt uden opsyn i byen efter skole, og vi havde pensionister med masser af god tid, så den her ordning lå jo lige til højrebenet, forklarer halformanden Bent Grønbech.

Han synes, generationerne har alt for lidt at gøre med hinanden, og for ham er det vigtigste ved pasningsordningen, at den bygger bro over generationskløften.

Fordelene ved ordningen:

  • – Børn, der ikke går i klub, får et alternativt pasningstilbud.
  • – Børnene får bedre mulighed for at dyrke sport og få motion.
  • – Hallen bliver udnyttet i de timer, hvor den ellers står tom.
  • – Pensionisterne får en meningsfuld fritidsbeskæftigelse
  • – Børnene får voksenvenner i aldersgruppe, de ikke så ofte møder.
  • – Skellet mellem generationerne bliver nedbrudt.

Henny blev Tobias nye Bedste takket være Projekt Bedste Ven

Læs historien om Henny og Tobias i Familie Journal i uge 2, 2011
eller i Kristeligt Dagblad

HennyOgTobias_500ok

Tobias elskede sin farmor, og var ulykkelig, da hun døde. Hans højeste ønske var en ny bedste. Nu har han fået Henny gennem Projekt Bedste Ven. 

Socialministeriet har afsat 17,7 millioner kroner over fire år til at opbygge et netværk af sårbare børn og ressourcestærke ældre, der bliver matchet i par. 

Ifølge ministeriet er der ca. 15.000 sårbare børn og unge i Danmark med spinkle familienetværk. Det er ikke syge eller behandlingskrævende børn, men  børn, som af forskellige årsager har det svært i skolen eller derhjemme.  

Bedstevennerne er ressourcestærke seniorer over 60, der melder sig frivilligt og arbejder uden løn.  Bevillingen fra ministeriet forvaltes af Servicestyrelsen og går udelukkende til tre frivillig-organisationer, som fører Projekt Bedste Ven ud i praksis, rektrutterer både børn og seniorer, godkende bedstevennerne og match dem med de rigtige børn.

Organisationerne er Børns Voksenvenner, som arbejder i Jylland og på Fyn, Dansk Folkehjælp på Sjælland, Bornholm og i Hovedstadsområdet og Den Boligsociale Fond, der arbejder på Lolland-Falster.

Læs om Tobias, Henny og Projekt Bedste Ven i bogen Generationsmødet, som udkommer på Bogforlaget Frydenlund i foråret 2011

 Læs mere om Projekt Bedsteven:
Servicestyrelsen ; Børns Voksenvenner; Dansk Folkehjælp; Den Boligsociale Fond

 Fakta om Projekt Bedste Ven  Læs resten

Skolebørn på Isle of Man indsamler de gamles erindringer

Skolebørn på Isle of Man interviewer øens gamle indbyggere i et ambitiøst erindringsprojekt, The Tell Me Project. Det skal  sikre historien for eftertiden og bygge bro over generationskløften.

Tellme-500
Foto: Andrew Barton

Udrustet med lydoptagere og mikrofoner rykker børn og unge fra fem år og opefter ud for at udspørge øens gamle indbyggere om landbrug før i tiden, sundhed og sygdom i gamle dage og om deres erindringer fra anden verdenskrig.

The Tell Me Project vil bevare historien levende for Isle of Mans ca. 82.000 indbyggere og signalere, at de ældre medborgeres liv og erfaringer er værdifulde i forhold til nutiden og det omgivende samfund. Men ifølge projektets koordinator Elizabeth Flynn er det allervigtigste formål at bygge bro over generationskløften.

Organisationen Age Concern har stillet en bus til rådighed, der er blevet indrettet som rullende radiostudie, og en journalist fra øens lokalradio har givet børnenes lærere et kursus i interviewteknik. Alle lydhistorierne bliver lagt ud på internettet, der er blevet udgivet to bøger med erindringer, og en tredje er på vej. Øens museumsvæsen er også med i arbejdet.

Projektets idemand og hovedsponsor er erhvervsmanden Hugh Davidson, som ser et kæmpe potentiale i mødet mellem børn og gamle.

– Børnene spørger om andre ting end voksne, og de gamle svarer også på en anden måde, når de taler med et barn. Derfor bliver det nogle anderledes og tit ret interessante interviews, der kommer ud af det, forklarer han.

The Tell Me Project har foreløbigt fungeret i fire år. Davidsons familiefond bruger mange penge på det, og han er indstillet på at blive ved med at sponsorere det nogle år endnu.

Læs mere om The Tell Me Project i min bog Generationsmødet, som udkommer på Forlaget Frydenlund i 2011