Børn og bedsteforældre landet over planter frugttræer

Se artiklen på BUPL´s hjemmeside

Børn og bedsteforældre i 275 børnehaver landet over planter frugthaver med gratis træer og buske fra kampagnen Plant et Træ. Tilbuddet er så populært, at der i øjeblikket er 400 institutioner på venteliste.

I Børnehaven Baunehaven ved Skanderborg har børn og bedsteforældre haft travlt med at plante tyve frugttræer og frugt buske. Med tiden bliver det til en lille frugtplantage, hvor de kan lære om, hvordan frugt bliver til, hvordan man passer et frugttræ og ikke mindst opleve, hvor lækkert det er at spise de æbler og stikkelsbær, man selv har dyrket.

Baunehaven er en af i alt 275 institutioner, som inden for de seneste fem år har fået gratis træer og buske fra Plant et Træ – en almennyttig forening, der arbejder for at udbrede kendskabet til tæer og deres vækst og forsøger at få folk til at plante flere af dem.

Men siden tilbuddet til om gratis frugtplantager til børneinstitutionerne blev introduceret, er næsten alle de sponsorkroner, foreningen skaffer, gået til frugtplantager i børnehaver.

“Interessen har været helt overvældende. Vi havde overhovedet ingen anelse om, at det ville blive så populært,” siger foreningens kampagneleder Bjørn Døssing.

Læs resten