Vejen Gymnasium sætter morfar ind i kampen mod elevfrafald

I et af flere forsøg på at komme fravær og frafald til livs på hf-uddannelsen på Vejen Gymnasium har skolen med success ansat to pensionister som mentorer for klasserne, skriver JydskeVestkysten.

Ordningen har kørt i et år, og gymnasiet er så tilfreds med resultatet, at endnu en »morfar« nu er på vej.

– Der bliver forsøgt virkelig meget for at få frafaldet ned og mit indtryk er, at eleverne er glade for det her. Så vi fortsætter ordningen og udvider den, siger Asger Dyhrmann, rektor på Vejen Gymnasium og HF til avisen.

Ordningen ligner den, Erhvervsskolen Mercantec i Viborg indførte for flere år siden med stor succes. Mentorerne i Vejen har bl.a. til opgave at ringe til de elever, der ikke dukker op, hjælpe dem med at finde en ungdomsbolig og gennemføre personlige samtaler, hvor mentor og elev i fællesskab opstiller mål for, hvad den unge skal lave om på. I løbet af et år har den ene af mentorerne haft 90 samtaler med elever.

Projektet, der har fået navnet Hold Fast, er støttet af EU-midler med 160.000 kroner.

Læs mere i Jyske Vestkysten

Fagforeningen 3F og Vejle Ungdomsskole vil lave en lignende ordning.
DR Trekanten om forsøget på at skaffe senior-mentore til unge