Tretten børn dyrker have på demenshjem med 107 beboere

Læs mere på Haver til Mavers hjemmeside

Børn fra Harreskovskolen dyrker grønsager sammen med beboere i Demenshjemmet Bakkegården. Foto: Haver til Maver

Børn fra Harreskovskolen dyrker grønsager sammen med beboere i Demenshjemmet Bakkegården. Foto: Haver til Maver

Hareskovskolen i Værløse samarbejder med demenscenteret Bakkegården i Bagsværd om et Haver til Maver-projekt, hvor børnene har dyrkningskasser i hjemmets have sammen med beboerne 

Af Ulla Skovsbøl

Tretten børn, som har det svært i skolen, har fået et udendørs frirum på demenscenteret Bakkegården i Bagsværd sammen med beboerne. Børnene går i 0.-2. klasse på Hareskovskolen i Værløse og har alle sammen særlige behov og udfordringer.

I 2016 har de tretten børn dyrket forskellige afgrøder i ti plantekasser, som er etableret i Hhjemmets have i samarbejde med Haver til Maver. Eleverne passer afgrøderne, og Bakkegårdens beboere kommer ud og er med til det, hvis de har lyst.

Børn Fra Hareskovskolen laver mad i udekøkken på Demenscenter Bakkegården. Foto: Ulla Skovsbøl

Børn Fra Hareskovskolen laver mad i udekøkken på Demenscenter Bakkegården. Foto: Ulla Skovsbøl

Demenscenteret Bakkegården har 107 beboere, som alle lider af demenssygdomme, men mange af dem er meget optagede af børnene og deres haveaktiviteter og er glade for deres havebesøg. Læs resten

Satspuljemidler til konference om generationssolidaritet

Social- og integrationsministeriet har bevilget 219.000 kr. til en konference om solidaritet mellem generationer, som arrangeres i et samarbejde mellem journalist Ulla Skovsbøl og to landskoordinatorer fra Eden Danmark

Pengene til konferencen kommer fra en særlig pulje under Satspuljemidlerne, som er afsat til initiativer i anledning af EU-året for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer 2012.

Konferencen finder sted på kursuscenteret Brogården i Middelfart den 24.9.2012 med en stribe spændende oplægsholder deriblandt Asger Baunsbak-Jensen, fhv. direktør i Undervisningsministeriet, ældreforsker Anne Leonora Blaakilde og en række engagerede praktikere, som fortæller om deres erfaringer med tværgenerationelle projekter i praksis.

Arrangørerne er sygeplejerske Karin Dahl og ergoterapeut Aase Porsmose, der arbejder på at udbrede plejehjemsfilosofien Eden Alternative i Danmark og Ulla Skovsbøl, journalist og forfatter til bogen Generationsmøder.

Prisen for heldagsprogrammet er 200 kr. pr. deltager inkl. forplejning og konferencemateriale – bl.a. bogen Generationsmøder, som normalt koster 230 kr.

Efterskolelever digter tænksomt om alderdommen

Lyt til eleverne og deres musik: Klik på de markerede links i teksten.

For andet år i træk optrådte unge musiktalenter fra Båring Rytmiske Efterskole for plejehjemsmedarbejdere med sang, musik og digte om alderdommen.

Efterskoleleverne høstede bragende klapsalver fra plejehjemsledere og sosu-sassitenter på et netværksseminar for de plejehjem der arbejder med plejefilosofien Eden Alternative. Temaet alderdom appellerede i overraskende grad til de unge, som selv står på tærsklen til voksenlivet.

Samarbejdet mellem efterskolen og netværket af plejehjemsmedarbejdere har nu stået på i over et år, fortæller Aase Porsmose, som er konsulent i Eden Alternative.
KLIK OG LYT: Aase Porsmose fortæller

For eleverne fra Båring har det været uvant men også spændende at skulle sætte sig ind i gamle menneskers liv og tanke gang, fortæller Christian, Cecilia, Caroline og Sara, der alle optrådte for plejehjemsmedarbejderne.
KLIK OG LYT Efterskoleelever fra Båring fortæller

Hør Christian og Carolines sang om den sidste del af livet.
KLIK OG LYT: Sangen “Selv om du er gammel nu”

Unge fra Båring Rytmiske Efterskole medvirker i bogen Generationsmøder, som udkommer på forlaget Frydenlund i maj 2011.

Vuggestue og plejehjem samarbejder med stor succes

Vuggestuen Spiren på Frederiksberg besøger en gang om måneden det lokale plejehjem Betania for at spise brunch, synge, lege og gøre gymnastik med de gamle.

Læs reportagem i Børn & Unge 5.3.2010.

Plejehjem1_480

Helt små børn og meget gamle mennesker kan have stor fornøjelse af hinanden. Det viser erfaringerne fra et usædvanligt samarbejde mellem et plejehjem og en vuggestue på Frederiksberg.

Det var oprindelig pædagog Bente Dehli som fik ideen til samarbejdet, og nu kommer en gruppe af vuggestuebørnene på besøg hos de gamle én gang om måneden. De spiser brunch sammen, synger, leger og gør gymnastik. Det har stået på igennem et helt år nu, og besøgene er populære både hos børn og gamle, personale og forældre.