Generationsmøder kan nu købes for 100 kr. + porto så længe lager haves. Send en mail til Ulla Skovsbøl med din bestilling – så får du den med posten.

Generationsmøder vil inspirere til at skabe rammer for flere møder mellem børn og gamle.

Generationsmøder handler om, hvordan børnehaver, skoler og plejehjem kan etablere samvær mellem børn eller unge og ældre mennesker, så de gensidigt får indsigt i hinandens liv, lærer af hinanden og giver hinanden gode og glædesfulde oplevelser.

Generationsmøder tager udgangspunkt i en række konkrete eksempler, hvor børneinstitutioner eller skoler samarbejder med plejehjem eller grupper af ældre. Hver enkelt case illustrerer forskellige kvaliteter ved generationsmødet. Både børn og gamle kommer til orde i bogen side om side med lærere, pædagoger og plejehjemspersonale. Mange børn har i dag ingen eller kun sporadisk kontakt med gamle mennesker. Hverdagen tilbringer vi i generationsghettoer: Vuggestuen, børnehaven, skoleklassen – og i den anden ende af livet på plejehjemmet eller i ældreboligen. Bogens cases giver eksempler på, hvordan man i praksis kan gribe generationsmødet an i institutionerne.

Generationsmøder henvender sig især til pædagoger, lærere, og plejepersonale, men den kan også bruges af pensionistforeninger eller ældre, der bare har lyst til at engagere sig i børn og unge. Bogen kan desuden med fordel anvendes i undervisningen på seminarier og sosu-skoler, og den vil kunne inspirere folk, som arbejder på at skabe større sammenhængskraft i deres lokalsamfund til at sætte aktiviteter i gang på tværs af generationerne.

Forord til Generationsmøder

For nogle år siden fik politikerne i børne- og kulturudvalget i en lille midtjysk kommune en ide, som de selv syntes var vældig god: De ville placere en ny børnehave klos op ad det lokale plejecenter.  De forestillede sig, at børnene kunne komme på jævnlige besøg hos de gamle, og at kontakten vil være til gensidig glæde og fornøjelse.

Naboskabet blev imidlertid aldrig til noget, for ideen stødte på modstand, først og fremmest i socialudvalget. Der mente formanden, at børnene ville være et forstyrrende element i de gamles hverdag, deres råben og larm fra legepladsen ville ødelægge middagssøvnen, og især de demente ville blive provokeret og aggressive på grund af børnenes respektløse opførsel. De bekymrede gik af med sejren.  Den kommunalpolitiske kontrovers mundede ud i en beslutning om at bygge børnehaven i et nyopført parcelhuskvarter i udkanten af byen langt fra plejecenterets tyste gange og stuer. Der ligger den nu, og de gamle kan sove så meget de vil uden at bliver vækket af barnegråd og latter.

Men andre steder i landet er der pædagoger, lærere, plejehjemsledere og pensionistforeninger, som ikke er bange for at bringe børn og gamle mennesker sammen. De tror i modsætning til de midtjyske kommunalpolitikere på, at der kan komme en masse godt ud af samspillet mellem mennesker i forskellige aldre. Derfor forsøger de at skabe rammer og udvikle projekter, som gør den slags møder mulige.

Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Især i 1980erne og i begyndelsen af 1990erne var fælles aktiviteter for børn og gamle meget i vælden og blev ofte omtalt i medierne, og Forlaget Frydenlund udgav i 1995 en bog af den kendte læge Esther Møller (1908-2003) med titlen Vil du være med? Esther Møller arbejdede gennem mange år engageret for at ændre samfundets opfattelse af alderdom, og bogen er ét stort idekatalog til aktiviteter, som børn og gamle kan være fælles om.

Bogen beskriver en lang række initiativer på skoler og i børneinstitutioner landet over og har en flere sider lang fortegnelse over projekter, der har til formål at bringer generationerne sammen. Uden at have tjekket hele listen igennem tør jeg dog godt hævde, at mange af projekterne er gået i sig selv igen. Der er tilsyneladende ikke længere helt så stor interesse blandt lærere og pædagoger for at arbejde aktivt på at få generationerne til at mødes, eller også nyder initiativerne ikke den samme offentlige bevågenhed som tidligere.

Men i forbindelse med denne bog, er jeg alligevel kommet i kontakt med mange engagerede mennesker, som på forskellig vis arbejder for at nedbryde aldersghettoerne i vores samfund. Bogen indeholder syv eksempler på organiserede generationsmøder. Der er tale om meget forskellige initiativer med vidt forskellige formål, og de grupper af børn og unge, ældre og gamle, som er involveret, er også særdeles forskellige.

Der findes ikke megen forskning i, hvad det er, vi psykologisk, socialt, samfunds- og sundhedsmæssigt får ud af at omgås mennesker i andre livsfaser, og der er ikke nogen grydeklar teori om generationsmødets pædagogiske betydning. Derfor ligger bogens tyngde på det empiriske materiale, mens det afsluttende kapitel er et forsøg på at give nogle bud på forskellige teoretiske indfaldsvinkler, som læseren selv kan udforske efter lyst og behov.

Formålet er først og fremmest at inspirerer pædagoger, lærere og ansatte i plejesektoren til at udforske generationsmødets muligheder. Politikere, forældre til børn og pårørende til plejehjemsbeboere må også meget gerne læse med og forhåbentlig lade sig inspirere at skabe rammerne for flere frugtbare generationsmøder, hvor børn og gamle kan få glæde af hinanden, og det potentiale, der ligger i samspillet mellem generationerne, kan komme til udfoldelse.

Mit udgangspunkt er nemlig den enkle overbevisning, at det er berigende for mennesker at mødes på tværs af forskellighed – også når det, der adskiller os, er alder.

God læselyst.

Ulla Skovsbøl
Hørning
Maj 2011