Byggeriet af Generationernes Hus i Aarhus Ø sat i gang

Børn fra omkringliggende børnehaver var med til at tage det første spadestik til Generationernes Hus i Aarhus Ø. Foto: Ulla Skovsbøl

Børn fra omkringliggende børnehaver var med til at tage det første spadestik til Generationernes Hus i Aarhus Ø. Foto: Ulla Skovsbøl

”Generationernes Hus er et af de mest innovative projekter i Aarhus Kommune. Det bliver en nyskabelse og et foregangseksempler inden for brobygning mellem generationer.”

Sådan sagde Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus, da hun fredag den 5. januar satte det nye store byggeri i Aarhus Ø i gang.

Byggeriet bliver til i et samarbejde mellem tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, som også var med, da første spadestik til byggeriet blev taget.

”Det bliver et meget visionært pionerprojekt, som er båret af fællesskabstanken og bliver en ramme om det gode liv for unge, ældre og familier. Og jeg er sikker på, det også bliver et byggeri, der kommer til at fungere på en smuk og god måde i byrummet,” sagde formanden for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen.

”Fællesskaber er et vigtigt tema for os i Brabrand Boligforening, og Generationernes Hus er er nytænkning i forhold til fælleskaber, og vi ser frem til at få et eksperimenterende hus, som vil være en nyskabelse i Danmark,” sagde han.

Børn tog første spadestik

Tegningerne af det kommende Generationernes Hus blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med første spadestik. Foto: Ulla Skovsbøl

Tegningerne af det kommende Generationernes Hus blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med første spadestik. Foto: Ulla Skovsbøl

Børn fra omkringliggende daginstitutioner var med til at tage det første spadestik på den store grund i Aarhus Ø, hvor huset skal ligge. Når huset står færdig, vil det komme til at rumme 100 ældreboliger, 100 plejeboliger, daginstitutionspladser til 150 børn. Desuden bliver almene boliger til unge, familier, og voksne med handicap. I alt bliver der 304 almene boliger i det nye byggeri.


Generationer i det nye hus

  • 100 ældreboliger (Sundhed og Omsorg)
  • 100 plejeboliger (Sundhed og Omsorg)
  • 150 daginstitutionspladser (Børn og Unge)
  • 24 boliger til unge mennesker med handicap (Sociale Forhold og Beskæftigelse)
  • 40 ungdomsboliger  (Brabrand Boligforening)
  • 40 familieboliger (Brabrand Boligforening)
  • Kilde: Aarhus Kommune 

Generationernes Hus bliver bygget i en totalentreprise på 365 millioner kroner af byggefirmaet JFP, Jørgen Friis Poulsen A/S Herning og arkitekterne er KPF Arkitekter AS g RUM as.

Generationernes Hus, som det kan komme til at se ud.

Generationernes Hus, som det kan komme til at se ud.

 


generationshus
Generationsgrunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *