Fælles udeliv for børn og gamle

Læs historien i Kristeligt Dagblad

I Give er plejehjem, skole, børnehave, SFO og spejdere fælles om at bruge de grønne områder ved  plejecenteret Kastanjehaven. Det giver et usædvanligt samspil mellem generationerne. I

Plejehjemmet Kastanjehaven i Give  har et kæmpestort grønt udeareal, mens de nærliggende daginstitutioner og skolen har brug for mere plads til udendørs aktiviteter.

De to faktorer har plejehjemsleder Emma Winther  kombineret og etableret et samarbejde med både institutioner, skole, SFO og spejdere, der nu regelmæssigt kommer på besøg.

Børnhaven bruger haverne mellem husene som legeplads, skoleeleverne løber orienteringsløb på stierne omkring plejecenteret, mens spejdere og FDFer kommer på en årligt tilbagevendende endagssommerlejr. De sover i telt, bygger rafteborde og laver bålmad lige uden for de gamles vinduer. Beboerne er med, hvor de kan til stor morskab for både unge og gamle.

Dokumentarfilmen ”Udeliv ved fælles hjælp” produceret af  ergoterapeut Birgitte Højlund fortæller om det usædvanlige samarbejde. Den havde premiere den 18. september og er bl.a. tænkt som inspiration til ansatte i pleje- og omsorgssektoren og til studerende på de sociale og pædagogiske uddannelser.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *