Interview med Baunsbak-Jensen i Kristeligt Dagblad
Det kræver en bevidst indsats at bevare relationer til mennesker i alle aldersgrupper livet igennem, men det er muligt. Det er den 80-årige forhenværende radikale politiker Asger Baunsbak-Jensen et levende bevis på.
Han arbejder bevidst på at etablere nye venskaber med mennesker i alle aldre, og har udviklet sin egen metode. Hvert år har han ca. 40 samtalefrokoster med politikere, præster, forfattere, journalister, læger og mange andre slags mennesker. Det er mænd og kvinder i alle aldre, og mindst halvdelen er er under 45.
Asger Baunsbak-Jensen mener, alle ældre i princippet kunne have lige så god kontakt med de yngre generationer, men at det kræver, at man overholder én bestemt regel:
”Jeg møder altid de yngre i øjenhøjde og fortæller dem ikke om fortiden, hvis de ikke spørger til den,” siger han.
Asger Baunsbak-Jensen talte ved Konferencen om Generationssolidaritet 2012 i Middelfart den 24. september.