EU vil have generations-opgør på dagsordenen i hele Europa

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad


Børn og gamle hygger sig sammen på ”Generationernes dag” 1. oktober og markerer EU-året for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer. Men generationssolidaritet kan blive en varm kartoffel i fremtiden.

Gennemsnitsborgeren i EU bliver i øjeblikket fem timer ældre hver eneste dag, og med aldringen følger store samfundsøkonomiske udfordringer og risiko for alvorlige konflikter generationerne imellem.

Mandag den 1. oktober hygger børn og gamle landet over imidlertid hygge sig med hinanden for at fejre 1. oktober som Generationernes Dag. Fredelige feel-good aktiviteter på tværs af aldersskel skal markere, at 2012 er udnævnt til EU’s år for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer.

Det er dog ikke flere hyggestunder for børn og gamle, EU primært vil have på dagordenen i år, men derimod behovet for markante ændringer i arbejdsmarkeds- social, og sundhedspolitikken overalt i medlemslandene.

”Det, vi forstår ved aktiv aldring, er, at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, bidrage aktivt til samfundet som frivillige og klare sig selv længere i eget hjem uden at få brug for pleje og sundhedsydelser,” siger Ralf Jacob, der leder den afdeling under EU-kommissionen, som tager sig af temaåret.

Generationssolidaritet skal Ifølge Ralf Jacob ført og fremmest forstås som økonomisk, og det drejer sig især om, at de ældre skal udvise solidaritet med de yngre ved at udskyde pensionen og sørge for at holde sig sunde og raske længere, så behovet for ældrepleje ikke stiger eksplosivt.

”Vi skal give de ældre generationer muligheden for at bidrage endnu mere til samfundet og være mindre afhængige af de yngres solidaritet,” siger Ralf Jacob, der konsekvent vælger de positive formuleringer.
Aldringen bliver ellers ofte beskrevet stærkt negativt eller lige frem som en trussel.

I sin sidste nytårstale brugte daværende statsminister Lars Lykke Rasmussen begrebet ”generationstyveri” om efterlønnen, og ordet ”ældrebyrde” har længe været en gængs beskrivelse af det af det faktum, at middellevetiden stiger.

”Men fra EU’s side forsøger man nu at introducerer en positiv måde at tale om de demografiske forandringer på. Der bliver fokuseret på kvaliteterne i at holde sig sund og i god form højt op i årene og på det gode ved at blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Lene Otto, lektor ved Københavns Universitet og leder af den humanistiske del af Center for Sund Aldring.

Hun har analyseret den måde. der tales om aldring og generationsrelationer på i forbindelse med EU året og også selv deltaget i mange møder om emnet i EU-regi.

”Det gennemgående træk er, at man nu fremhæver de ældres ressourcer og taler positivt om det, at vi lever længere og er i stand til at arbejde længere. Og det er jo reelt også positivt,” siger den danske ældreforsker Lene Otto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *