Det går aldrig helt i fisk for Emil og Poul

Læs artiklen med Poul og Emil i Bladet Play Family, oktober 2011 (side 38-39)

Fisketure, skakspil, hygge og alvorlig snak hører med til venskabet mellem Emil på 16 og Poul på 75. De har fundet hinanden gennem Projekt Bedsteven.

Emils fiskesnøre svirper gennem luften, og blinket glitrer i lyset, inden det plumper ned midt i dam nummer ét på Grumstrup Lystfiskecenter. Så åbner han sin cola og tænder en smøg. Han ved godt, det er en dårlig vane, men det skal også snart være slut, for han vil gerne kunne følge med kammeraterne på fodboldholdet.

Hans fiskekammerat, Poul, har derimod ingen planer om at holde op med at ryge. Han babber roligt på sin cerut, mens han holder øje med den lille orange bold i vandoverfladen, der hvor Emils fiskekrog sank ned. Den skal dykke, hvis der er bid, men den ligger bomstille. Det gør ikke Poul noget, for han har altid god tid, når han er på tur med Emil.

Poul Henckel er 75 og pensionist i Århus. Emil Møller er 16 og går i tiende klasse i Randers. De to er ”bedstevenner”, og de har mødt hinanden gennem Projekt Bedste Ven, et landsdækkende initiativ, som med støtte fra Socialministeriet formidler kontakt mellem ressourcestærke seniorer på 60+ og sårbare børn og unge. Sådan en ung er Emil.

Han bor med sine forældre og tre mindre søskende på en landejendom ved Assentoft øst for Randers, men det meste af hans liv har forældrene ikke boet sammen. Forholdene er nogle gange noget kaotiske derhjemme, og Emils forældre har ikke altid tid og overskud til at tage sig lige meget af alle fire børn. I skolen går det heller ikke godt. Emil får ikke læst lektier, han pjækker for meget, og det smitter af på karaktererne, så alt i alt er det ikke så let at være Emil.

15.000 sårbare børn og unge

I følge Socialministeriets statistik er der ca. 15.000 sårbare og ensomme børn og unge i Danmark. De er ikke syge eller behandlingskrævende, men af forskellige årsager har de det svært i skolen eller derhjemme, og de har brug for mere samvær med en moden og stabil voksen med personligt overskud. Sådan en er Poul. Poul Henckel har lagt et langt arbejdsliv bag sig. Først var han boghandler, siden lærer på Stenhus Kostskole, og i de sidste 20 år af karrieren var han viceskoleforstander på VUC i Ålborg. Livet som pensionist er anderledes stille. Hans kone døde i 2003, hans tre børnebørn er voksne og har travlt med deres eget liv, men han føler stadig, han har overskud til at være noget for andre.

”Jeg havde ikke længere så meget, jeg skulle. Jeg flyttede til Århus sidste år, her har jeg ikke så mange venner og bekendte, og så kan man nemt gå lidt i stå. Derfor blev jeg vældig interesseret, da jeg hørte om Projekt Bedsteven” forklarer han.

Projekt Bedsteven bliver koordineret af tre forskellige frivillige organisationer. I Jylland er det organisationen Børns Voksenvenner, der matcher venneparrene, og man bliver ikke bare bedsteven fra den ene dag til den anden. Det kræver først en godkendelse fra en socialfaglig konsulent, som kommer på flere hjemmebesøg, man skal på kursus, og endelig skal man kunne fremvise en ren straffeattest og børneattest. Poul havde ingen problemer med at blive godkendt, og han er meget glad for at være kommet med i ordningen.

”Det betyder virkelig noget for mig, at jeg kan støtte Emil. Jeg forkæler ham måske lidt, men han trænger til det. Hvis jeg kan gøre noget godt for andre, så har jeg ikke levet forgæves”, siger han.

Bedstevenskab forpligter

Seniorer, der melder sig som bedstevenner, skal indstille sig på, at de går ind i et forpligtende og stabilt venskab. Poul henter for eksempel som regel Emil én gang om ugen, og så er de sammen hele eftermiddagen. Nogle gange tager de i svømmehallen, andre gange bliver hjemme hos Poul og hygger sig med et spil skak, men tit tager de på fisketur, for det elsker Emil. I Pouls lille grå Suzuki futter de ud til put-and-take-søerne omkring Århus. Grumstrup Lystfiskecenter er Emils favoritsted, for her er der næsten altid bid, forklarer han og trækker snøren ind. Yderst på krogen hænger der en tot søgræs og dingler. Heldet er ikke med dem i dag.

Så gør Emil omhyggeligt Pouls fiskestang klar, sætter melorm på krogen og en stor neogrøn klump fra en dåse med ”nitro bait”. Det lugter stærkt og klistrer lidt til fingrene. Det skal lokke fiskene til, men Poul har ikke travlt med at komme i gang med fiskeriet. Det er ikke fiskene, der er afgørende for ham.

”Det vigtigste er, at vi hygger os. Vi snakker godt, når vi fisker. Og når vi ikke snakker, er vi bare sammen stille og roligt. Jeg kan mærke, det er godt for Emil. Det at der er en, som bare er der for ham, når han har brug for det”, siger Poul.

Emil er enig. Når han skal opregne Pouls kvaliteter er det, at han ikke er for ung, at han har tid til at snakke, at han kan lide at fiske, og at han har bil og gerne vil være Emils chauffør. Og så er det godt, de ikke er i familie, synes han. Der ligger en frihed i at have en ven og fortrolig fra en anden generation og et andet miljø – en som ikke har noget med hverdagen derhjemme eller skolen at gøre.

Hjælp til lektierne

Skyerne trækker sammen over fiskedammene. Poul og Emil har allerede fået én skylle, og det ser ud til mere regn. Pouls ternede viskoseskjorte tørrer hurtigt, men Emils store uformelige hættetrøje er tung af vand, og han tager den af. The world is mine, står der på ryggen som en slags besværgelse, for Emil føler ikke lige frem, at verden bare står åben for ham.

”9. klasse har været et rigtig langt år og meget irriterende”, siger han.

Han har gået på to forskellige efterskoler, hvor han ikke kunne finde sig til rette. Det var heller ikke sagen at komme tilbage i den gamle folkeskoleklasse, og til eksamen gik det rigtig skidt. Nu satser Emil på, at det bliver bedre på tiendeklasseskolen, hvor han begyndte på fodboldlinjen efter sommerferien, og Poul har lovet at hjælpe med lektierne.

Klokken nærmer sig halv seks. De tunge skyer begynder at dryppe igen, og de to lystfiskere enes om at pakke grejet sammen, selv om de ingen fisk har med hjem. Emil foretrækker alligevel makrel i tomat og tun på dåse, og de kan jo bare komme igen en anden dag. Deres venskab kan holde til mange flere fisketure.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *