Fire pensionister tog fem år ekstra i skolen med de unge

Senior-junior

Folkeskolelærer Birthe Jensen inviterede i 1993 fire pensionister til at blive seniorelever i hendes femteklasse. De fulgte klassen i tykt og tyndt gennem i fem år. Nu har unge og gamle evalueret udbyttet at det usædvanlige generationsmøde.

Der var stor gensynsglæde da tre unge og to gamle elever fra klassen mødtes en lørdag i oktober 2010 til en rundbordssamtale om deres fælles skoleerfaringer. De havde ikke set hinanden, siden skoleafslutningen i 1998. De tre unge elever er nu alle 28. De to gamle er henholdsvis 78 og 83. Alle var enige om, at den tætte kontakt mellem generationerne havde givet dem noget meget værdifuldt med videre i livet.

Eleverne havde stor glæde af at være sammen med voksne, der havde tid, lyst og ro til at lytte og være sammen med dem. Nu, hvor de som voksne ser tilbage på årene med seniorelever i klassen, synes de også, det har gjort dem mere tolerante og givet dem større forståelse for livets faser og respekt for de gamle.

Senioreleverne nød at være i tæt kontakt med børn på et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke selv havde børnebørnene i nærheden. De følte sig værdsat ved at blive brugt og indgå i en forpligtende social sammenhæng.

Rundbordssamtalen mellem junior- og seniorelever og deres gamle lærer kan du læse i min bog om Generationsmødet, som udkommer på forlaget Frydenlund i foråret 2011.

Pensionister adopterede skoleklasse i Overlund

Lærer Kirsten Grauslund lod sin klasse adoptere af en gruppe pensionister, som kom på besøg mindst fire gange om året fra første til sjette klassetrin og deltog i alverdens aktiviteter med børnene.

Adoptiv-klasser

Børn og gamle lavede gruppearbejde, løste opgaver, spillede teater og gik på museum sammen og lærte af hinanden både menneskeligt og fagligt. Tre klasser nåede igennem sådan et seksårigt forløb fra samarbejdet begyndte først i 1980erne til det stoppede i 2005.

– Det var meget inspirerende rent fagligt. Jeg følte, jeg kunne bruge det næsten ubegrænset i undervisningen, og samtidig var der også meget læring og glæde i mødet mellem børn og gamle, siger Kirsten Grauslund.

– Jeg håber og tror, mine elever er blevet mere tolerante af det, og at den tætte kontakt med ældre mennesker har lært dem ikke at sætte andre i bås på grund af alder. Og det er en stor kvalitet i det samfund, vi lever i dag.

Kirsten Grauslund fortæller om adoptivklasserne i min bog om generationsmødet mellem børn og gamle, som kommer på Bogforlaget Frydenlund i foråret 2011.

Efterskolelever i Båring digter om livet fra vugge til grav

Læs hele artiklen fra Efterskolebladet, no 17, 2010

Baaring_efterskole

Sosu-assistenter og plejehjemsledere måtte have lommetørklæderne frem, da elever fra Den Rytmiske Efterskole i Båring læste højt af egne digte om at blive gammel. De unges syn på alderdommen var overvældende nuanceret og positivt.

Den nystartede Rytmiske Efterskole i Båring har haft stor succes med et forfatterværksted, hvor eleverne har skrevet digte om livets stadier fra vugge til plejehjem. Det er der kommet en stribe meget tankevækkende digte ud af, som holdet med stor succes har været ude at læse op på et seminar for plejehjemsansatte.

Mødet var en overvældende oplevelse for både digterspirerne og tilhørerne. Flere af dem blev så bevægede over de unges tanker om alderdommen, at de måtte have lommetørklædet frem. Men det var ikke kun de sørgelige digte, der fik tårer frem i øjnene. Sådan var det også med de digte, der oser af overvældende kærlighed til en elsket morfar eller optimistiske forventninger til et lykkeligt otium.

Bårings Rytmiske Efterskole

Læs mere om efterskolens generationsdigte

Se nogle af de unges digte her:

Læs resten

Vuggestue og plejehjem samarbejder med stor succes

Vuggestuen Spiren på Frederiksberg besøger en gang om måneden det lokale plejehjem Betania for at spise brunch, synge, lege og gøre gymnastik med de gamle.

Læs reportagem i Børn & Unge 5.3.2010.

Plejehjem1_480

Helt små børn og meget gamle mennesker kan have stor fornøjelse af hinanden. Det viser erfaringerne fra et usædvanligt samarbejde mellem et plejehjem og en vuggestue på Frederiksberg.

Det var oprindelig pædagog Bente Dehli som fik ideen til samarbejdet, og nu kommer en gruppe af vuggestuebørnene på besøg hos de gamle én gang om måneden. De spiser brunch sammen, synger, leger og gør gymnastik. Det har stået på igennem et helt år nu, og besøgene er populære både hos børn og gamle, personale og forældre.